Biografi
I en alder af 6 år begyndte jeg at spille på el-orgel, men det blev ret hurtigt skiftet ud med et keyboard. Keyboardet var mere spændende at arbejde med, end orglet (syntes jeg dengang) og det blev så starten på mange års undervisning i keyboard.
Jeg har altid været meget interesseret i musik og i at komme ud og optræde for folk. Derfor startede jeg med at spille i det små derhjemme i stuen for min familie. Det gjorde jeg så i nogle år i takt med, at jeg blev bedre til at spille. Pludselig en dag ringede telefonen. Det var nogle der manglede musik og spurgte om ikke jeg kunne komme og underholde dem i nogle timer. "JO - det vil jeg meget gerne gøre", sagde jeg, hvorefter der blev aftalt tid og sted for engagementet. Denne aften gav mig så meget blod på tanden, at jeg fortsatte med intensiv at øve mig. Flere engagementer er igennem de seneste år kommet til og jeg har nu en del erfaring indenfor musikbranchen.
En ung og koncentreret musiker
|